På tur i svømmehallen

Jeg husker det som værende en solskinsdag. Jeg boede dengang på Sydfyn og gik i 3. Klasse. Jeg var blandt de ældste børn i SFO’en, og sammen med de andre ældre børn, var vi taget i svømmehallen. Med os  var nogle af de ”gamle” erfarende pædagoger, der havde været i SFO’en fra før jeg kom til. Men der var også en forholdsvis ny pædagogmedhjælper med. Han havde været i institutionen et kort stykke tid, men jeg var allerede blevet glad og tryg ved ham.
Dette ændrede sig hurtigt.

Jeg husker tydeligere hvordan han så ud, end hvordan han var som person. Han var en høj og tynd ung mand. Han havde langt brunt hår og ring i øret. Efter min oplevelse, husker jeg ham som værende rigtig skummel.

Vi havde nogle hyggelige timer i svømmehallen. Vi har spredt rundt i hele svømmehallen. Nogle rutsjede på den store rutsjebane, nogle var i boblebad, nogle pjaskede rundt med de større redskaber i det største svømmebassin og resten legede i de forskellige mindre bassiner.

Jeg legede i det bassin som rutsjebanen løbe henover. I den ene ende kunne en strøm i vandet føre os rundt om en stor tyk søjle. I den anden ene var vandet stille og det gik mig til brystet.

Vi var nogle få stykker der syntes det var sjovt at lade den nye pædagogmedhjælper løfte os højt op i luften og kaste os tilbage i vandet. Vi havde det sjovt sådan, i hvad jeg husker som værende en evighed.
Det var igen blevet min tur, og nogle af alle de andre må have fundet vej til nogle af de svømmebassin, for jeg husker det svømmebassin jeg befandt mig meget tomt. Men det var som sagt min tur til at blive løftet højt op i luften og kasten væk i vandet. Denne gang blev jeg bare ikke kastet særlig langt væk, og den nye pædagogmedhjælper holdt mig denne gang nede under vandet.

Aldrig nogensinde i mit liv havde jeg været så bange. Jeg blev grebet af panik og jeg blev fyldt med utryghed og en følelse af svigt. Min trygge følelse jeg havde hos denne pædagogmedhjælper forsvandt i løbet af et sekund.

Jeg husker ikke tiden efter jeg er kommet op af vandet, og har ingen erindringer om ham i efterfølgende aktiviteter tilbage i SFO’en.