onsdag den 27. februar 2013

Skriftlig faglig formidling


Narrative fortællinger

Vi arbejder med narrative fortællinger for at stimulere og udvikle børnenes sproglige og kreative egenskaber. Vi giver børnene mulighed for at fremme deres identitetsdannelse vha. disse forskellige narrative fortællings former. Det er netop her i 3-6 år alderen, at børnene begynder at få en ide om, at det faktisk er dem selv fortællingerne kommer fra. De begynder at opleve dem selv som havende sin egen virkelighed, og dette styrkes ved at lade dem udforske fortællingernes verden.

Sommerfuglene
Sommerfuglene har arbejdet med billeder. De har skulle opdigte en fortælling ud fra billeder, de selv har taget i børnehaven. Vi har hos sommerfuglene haft fokus på fantasi ud fra visuelle objekter. Børnene har fået lov til selv at vælge objekter, som de via deres fantasi har kunne opdigte en fortælling ud fra. De er altså blevet styrket i, at kunne tænke udover det valgte objekt og give dette objekt en historie.

Larverne
Larverne har haft fokus på skuespil. De har arbejdet på at genskabe eventyret Klods Hans. I dette projekt har vi haft fokus på indlevelse og kropssprog. Under formidlingen af et allerede kendt eventyr, gives der mulighed for børnene, at kunne skabe en form for indlevelse og empati hos de forskellige personkarakteristikker i fortællingen. Børnene får samtidigt en bredere nonverbalt viden, både om hvordan de selv skal kommunikere nonverbalt, men også at kunne aflæse andre medmenneskers nonverbale udtryk.

Mariehønerne
Mariehønerne har arbejdet på at skabe en fortælling ud fra egne fantasier. Hos mariehønerne har fokusset ligget samme sted som hos sommerfuglene, nemlig fantasi og kreativitet. Modsat sommerfuglene har mariehønerne, skulle skabe deres fortælling uden påvirkning af valgte objekter. De har i stedet skulle skabe en fortællende verden helt fra bunden, hvilket giver dem en stimuli i at skabe billeder i hovedet, og bruge deres fantasi og kreativitet til at få disse billeder til at hænge sammen i en større forbindelse. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar