Pædagogik
Anerkendelse
At stå bi til erkendelse. At hjælpe den anden til erkendelse. Det handler grundlæggende om at vise respekt og omsorg for et andet menneske.
At stå bi til erkendelse. At hjælpe den anden til erkendelse. Det handler grundlæggende om at vise respekt og omsorg for et andet menneske.
Anerkendelse i en asymmetrisk relation:
Asymmetrisk relation er relationen mellem barn og voksen, eksempelvis mellem Anna og Thomas da han spørger ind til hendes tegninger:
”…Anne kigger forsigtigt op på Thomas og siger: ”Jeg er ved at tegne en kjole, men ved ikke helt om den er færdig og jeg ved ikke om den er pæn nok.” ”Ej Anne, den skal da nok blive super flot, når du er færdig. Det er jo noget du er rigtig god til, du skal tro på dig selv. Har du fået flere tegninger op at hænge siden sidst?” ”
Asymmetrisk relation er relationen mellem barn og voksen, eksempelvis mellem Anna og Thomas da han spørger ind til hendes tegninger:
”…Anne kigger forsigtigt op på Thomas og siger: ”Jeg er ved at tegne en kjole, men ved ikke helt om den er færdig og jeg ved ikke om den er pæn nok.” ”Ej Anne, den skal da nok blive super flot, når du er færdig. Det er jo noget du er rigtig god til, du skal tro på dig selv. Har du fået flere tegninger op at hænge siden sidst?” ”
Anerkendelse
i en symmetrisk relation:
Symmetrisk relation er relationen mellem barn og barn, eksempelvis mellem Anna og Søren:
”Da Søren ser Anne, tørrer han tårerne væk og siger ”Gå væk!” Anne står lidt og spørger ”Er du ked af det? Hvad er der sket?” Søren kigger op og fortæller Anne, hvad Lasse har sagt. Anne tager tøvende om Søren og siger ”Lasse synes ikke du er dårlig til fodbold, han blev bare sur og kom til at sige noget dumt til dig.” … ”Søren kigger op og siger smilende ”Jo, det var det. Tak Anne.” ”
Symmetrisk relation er relationen mellem barn og barn, eksempelvis mellem Anna og Søren:
”Da Søren ser Anne, tørrer han tårerne væk og siger ”Gå væk!” Anne står lidt og spørger ”Er du ked af det? Hvad er der sket?” Søren kigger op og fortæller Anne, hvad Lasse har sagt. Anne tager tøvende om Søren og siger ”Lasse synes ikke du er dårlig til fodbold, han blev bare sur og kom til at sige noget dumt til dig.” … ”Søren kigger op og siger smilende ”Jo, det var det. Tak Anne.” ”
Vi
har valgt at sætte fokus på begrebet anerkendelse, da vi ser det som værende en
centralt del af den pædagogiske verden.
Relation
Relation handler grundlæggende om at kunne indgå i et forhold til en anden, hvor begreber som omsorg, magt og tilknytning er centrale.
I vores fortælling ser man både relationer mellem barn/barn og barn/voksen. (Symmetrisk og asymmetrisk relationer, som nævnt tidligere).
Relation handler grundlæggende om at kunne indgå i et forhold til en anden, hvor begreber som omsorg, magt og tilknytning er centrale.
I vores fortælling ser man både relationer mellem barn/barn og barn/voksen. (Symmetrisk og asymmetrisk relationer, som nævnt tidligere).
Inklusion
Inklusion handler om at fællesskabet må tilpasse sig for at kunne rumme de enkelte individer.
Inklusion er en vigtig del i vores fiktive institution da fællesskabet skal kunne rumme 15 forskellige individer.
Inklusion handler om at fællesskabet må tilpasse sig for at kunne rumme de enkelte individer.
Inklusion er en vigtig del i vores fiktive institution da fællesskabet skal kunne rumme 15 forskellige individer.
Eksklusion
Eksklusion er det modsatte af inklusion og handler om at blive udelukket af fællesskabet.
I vores fortælling ekskluderer Anne sig selv fra fællesskabet, grundet hendes usikre personlighed og hende måde at lukke sin inde på.
Eksklusion er det modsatte af inklusion og handler om at blive udelukket af fællesskabet.
I vores fortælling ekskluderer Anne sig selv fra fællesskabet, grundet hendes usikre personlighed og hende måde at lukke sin inde på.
Det
fælles tredje
Det fælles tredje opstår når en asymmetrisk relation for en stund brydes til en symmetrisk relation hvor man er fælles om en interesse.
Det fælles tredje ses, hvor Thomas tager Lasse og Søren med til fodbold og står på sidelinjen og hepper på dem og på hjemturen, hvor han viser sin store interesse for deres træning, og forslår at spille en kamp med dem og nogle af de andre børn om aftenen.
Det fælles tredje opstår når en asymmetrisk relation for en stund brydes til en symmetrisk relation hvor man er fælles om en interesse.
Det fælles tredje ses, hvor Thomas tager Lasse og Søren med til fodbold og står på sidelinjen og hepper på dem og på hjemturen, hvor han viser sin store interesse for deres træning, og forslår at spille en kamp med dem og nogle af de andre børn om aftenen.
Omsorg
Man kan sætte sige egne behov til side, frem for andres. Man respektere og anerkender folk, møder dem hvor de er og er ligeværd med dem. Begrebet omfatter lydhørhed, indføling, forståelse, interesse og engagement.
Vi har fokus på omsorg både mellem barn/barn og barn/voksen. Thomas viser omsorg både overfor Anne og Søren, mens Anne også viser omsorg overfor Søren. Eksempel, hvor Søren er løbet ud i skoven:
”Anne står på afstand og ser Søren græde. Hun tænker lidt over det Thomas har sagt og går stille hen imod Søren. Da Søren ser Anne, tørrer han tårerne væk og siger ”Gå væk!” Anne står lidt og spørger ”Er du ked af det? Hvad er der sket?”
Man kan sætte sige egne behov til side, frem for andres. Man respektere og anerkender folk, møder dem hvor de er og er ligeværd med dem. Begrebet omfatter lydhørhed, indføling, forståelse, interesse og engagement.
Vi har fokus på omsorg både mellem barn/barn og barn/voksen. Thomas viser omsorg både overfor Anne og Søren, mens Anne også viser omsorg overfor Søren. Eksempel, hvor Søren er løbet ud i skoven:
”Anne står på afstand og ser Søren græde. Hun tænker lidt over det Thomas har sagt og går stille hen imod Søren. Da Søren ser Anne, tørrer han tårerne væk og siger ”Gå væk!” Anne står lidt og spørger ”Er du ked af det? Hvad er der sket?”
DKK
Dansk
Vi fortæller vores fiktive historie
Vi fortæller vores fiktive historie
Kultur
Lejrturen
Lejrturen
Kommunikation
Dialog
Dialog
IIS
Resocialisering
Det betyder en ”genopdragelse”, da den første socialisering ikke er forløbet hensigtsmæssigt, idet man har oplevet eksklusion i primærsocialiseringsprocesser. Det handler om man skal nedbryde en gammel identitet for at skabe en ny.
Det er bl.a. den proces Anne gennemgår, fra at være indadvendt og ekskluderet til at være udadvendt og inkluderet. Hun har så at sige fået genskabt en ny identitet, og brudt ud af sit gamle mønster.
Det betyder en ”genopdragelse”, da den første socialisering ikke er forløbet hensigtsmæssigt, idet man har oplevet eksklusion i primærsocialiseringsprocesser. Det handler om man skal nedbryde en gammel identitet for at skabe en ny.
Det er bl.a. den proces Anne gennemgår, fra at være indadvendt og ekskluderet til at være udadvendt og inkluderet. Hun har så at sige fået genskabt en ny identitet, og brudt ud af sit gamle mønster.
Sekundærsocialisering
Betyder at man får/tilegner sig nogle roller i den institutionelle verden, da de unge/børnene møder en anden verden end den primære. Dvs. at den enkelte skal identificere sig med roller og normer. Dette ses meget i den pædagogiske verden.
Det er Thomas’ og de andre pædagogers ansvar at socialisere Anne og Søren i deres (institutionens) fællesskab.
Betyder at man får/tilegner sig nogle roller i den institutionelle verden, da de unge/børnene møder en anden verden end den primære. Dvs. at den enkelte skal identificere sig med roller og normer. Dette ses meget i den pædagogiske verden.
Det er Thomas’ og de andre pædagogers ansvar at socialisere Anne og Søren i deres (institutionens) fællesskab.
Institutionalisering
Det vil sige at institutionen har til ansvar at vise/påpege at individet har nogle egenskaber og kompetencer. At påvirke og ændre børnenes/unges identitet og virkelighedsopfattelse ud fra de normer og regler om ”normalitet”, som samfundet opstiller.
Thomas får påvirket Anne til at indse hun kan noget og er noget, altså han hjælper hende til at påbegynde hendes resocialiseringsproces.
Det vil sige at institutionen har til ansvar at vise/påpege at individet har nogle egenskaber og kompetencer. At påvirke og ændre børnenes/unges identitet og virkelighedsopfattelse ud fra de normer og regler om ”normalitet”, som samfundet opstiller.
Thomas får påvirket Anne til at indse hun kan noget og er noget, altså han hjælper hende til at påbegynde hendes resocialiseringsproces.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar