Lunden

På døgninstitutionen Lunden, for børn og unge med adfærds– og indlærings­vanskeligheder, bor der i alt 15 børn og unge i alderen 6-18 år. Heriblandt Anne på 14 og Søren på 7. På døgninstitutionen Lunden møder vi også pædagogen Thomas.
Anne og Søren er to vidt forskellige børn med hver deres problemer og særlige behov. Anne har været på Lunden siden en alder af 6-7 år. Hun kommer fra en baggrund med omsorgssvigt, der har gjort, at hun må kæmpe med indlærings­problemer, idet hendes sproglige udvikling er blevet hæmmet. Anne er en meget indadvendt pige, der tit vender sine frustrationer ind mod sig selv.
Sør­­­­­­­­­­­­­en er derimod lige ankommet til institutionen for at halvt års tid siden. Søren kommer fra en baggrund, hvor forældrene havde svært ved at tackle ham, da Søren er diagnosticeret med ADHD. Ligesom Anne kæmper Søren også med indlærings­vanskeligheder, idet han er ordblind. Modsat Anne er Søren meget udad reagerende, og har tildens til at lade sine aggressioner gå ud over andre.

På Lunden bor de store og små hver for sig. De store bor på Guldsmeden og de små bor på Græshoppen. Til hver afdeling hører der et køkken og en opholdstue til, hvor de tilbringer meget tid om aftenen. Her spiller de blandt andet kort, ser tv og hyggesnakker. Fælles for begge afdelinger er, at de så vidt mulig skal klare sig selv, i den forstand, at de små skal selv hjælpe til med at smører madpakker og gøre rent på deres værelser. De store skal også selv gøre rent, vasketøj og rydde op efter sig selv. Lunden går meget op i at stedet og de unge, skal have det så ”almindeligt” som muligt, med pligter og hjemlig hygge og atmosfære. Der er dog stadig regler og aflåste rum, som bærer præg af, at der er nogle andre regler der er på spil, end hvis de var hjemme ved deres egen familie. Dagene på Lunden minder meget om de ”normale” børns. De står op og får morgenmad, og gør sig klar til skole. De går på Blomsterparkens skole, som er en skole for børn med indlærings- og adfærds­vanskeligheder. Modsat andre børn, får de ikke lektier for, og har derfor mere tid til deres fritidsinteresser og hinanden end andre børn. Søren går til fodbold to gange om ugen, sammen med Lasse der også går på Lunden. Fodbold er noget Søren går meget op i.

Det var tirsdag, og Søren kommer hjem fra skole med nogle af de andre børn, han skynder sig hen til sit værelse, for han skal skynde sig til fodbold og støder ind i Thomas. ”Hej Søren, har du haft en god dag? Er du klar til fodbold?” ”Hej, ja den har været okay.. Ja jeg skynder mig at klæde om!” Thomas går ud og starter bilen, for at køre Søren og Lasse til fodbold, drengene er oppe og køre og glæder sig til at skulle til træning. Da de er ved træningsbanen, står Thomas ved sidelinjen og hepper på dem. På hjemturen siger Thomas: ”Lasse, den bold du tog 10 minutter inde i træningen var bare lige i skabet – super flot!” ”Og Søren den scoring du lavede i sidste øjeblik kom helt bag på målmanden – det var et rigtig godt mål! Hvis I har lyst og kræfter tilbage, kan det være vi samles nogle stykker og spille en kamp efter aftensmaden?” ”JAA!” råber de begejstret i kor.

Om aftenen, da de skal til at i seng, går Thomas en aften runde ved de store og siger godnat. Han banker på Annes dør, som bliver besvaret med et ”Kom ind”. ”Hej Anne.” ”Hej” siger Anne uden at løfte blikket fra bordet. ”Nå sidder du dybt begravet i at tegne? Hvad tegner du?” Anne kigger forsigtigt op på Thomas og siger: ”Jeg er ved at tegne en kjole, men ved ikke helt, om den er færdig, og jeg ved ikke, om den er pæn nok.” ”Ej Anne, den skal da nok blive super flot, når du er færdig. Det er jo noget, du er rigtig god til, du skal tro på dig selv. Har du fået flere tegninger op at hænge siden sidst?” Anne smiler et forsigtigt smil og siger: ”Ja, det har jeg.” ”Hvor er de fine Anne. Kan du nu sove godt, godnat.” ”Godnat” svarer Anna.

Senere på ugen tager Thomas nogle børn ud og handle. Da de kommer hen til købmanden, vil Søren gerne have chips, men Thomas siger, det må han vente med til weekenden. Søren bliver sur og urolig, og begynder at drille de andre. Han bliver ved med at prikke til pigerne, og Anne bliver ked af det og lukker sig lidt ude fra de andre. Thomas går hen til Søren, og forsøger at fjerne Sørens fokus, ved at spørge om han ikke vil hjælpe med at pakke varerne. Da de kommer hjem, går Anne ind på sit værelse og lukker døren.

Det er blevet weekend, og det er blevet tid til den årlige lejrtur. Thomas har lagt mærke til, at der har været nogle konflikter mellem Anne og Søren, så han tager dem til side. ”Anne og Søren skal vi ikke lave en aftale? Hvad siger i til, at på denne lejrtur passer i på hinanden, hjælper og holder øje hinanden?” Søren trækker lidt på skuldrene og siger ”Ja, det kan vi da godt”, mens Anne nikker. Anne og Søren løber ind i bussen til de andre. Bussen kører mod Rold skov, hvor de skal slå lejr. Under turen bliver Søren urolig, og begynder at drille de andre børn, deriblandt Anne. Anne vender sig om og siger: ”Vil du ikke lade være Søren?” hvortil Søren siger ”Du bestemmer ikke over mig.” Da de ankommer til stedet, løber de andre børn ud af bussen, mens Anne bliver siddende tilbage i bussen. Thomas ser, at Anne sidder alene tilbage, og ser lidt mut ud. ”Jeg kan se du er lidt ked af det, hvad er der galt? Er det noget du vil snakke om?”  Anne sidder lidt,  tøver, og fumler med sine fingre. ”Det er bare fordi, Søren synes, jeg er dum.” Thomas sidder og lytter til Anne, og dertil svarer han: ”Jeg er sikker på, Søren ikke synes, du er dum, men Søren har nogle ting han selv går og fumler med, ligesom du nogle gange gør. Søren har bare en anden måde at udtrykke sig på. Det er det, du kan prøve at hjælpe Søren med, at udtrykke sig på andre måder end at drille og slå.” Thomas kan se at Anne bearbejder det han har sagt. ”Vil du med ud og sætte telt op Anne?”.

Pædagogerne har om lørdagen arrangeret en fodboldkamp, har bestemt holdene, og har, for at give begge hold en chance, sat Søren og Lasse på hver sit hold. Da de kommer til det afgørende mål scorer Søren, men Lasse råber ”Der var ikke mål. Den var ikke inde!” Søren begynder at diskutere med Lasse. Lasse råber ”Du er dårlig til at spille fodbold!” Søren bliver ked af det, og løber ud i mod skoven. Anne går og plukker blomster i skovkanten, og ser Søren sætte sig på en træstub. Anne står på afstand og ser Søren græde. Hun tænker lidt over det Thomas har sagt og går stille hen imod Søren. Da Søren ser Anne, tørrer han tårerne væk og siger ”Gå væk!” Anne står lidt og spørger ”Er du ked af det? Hvad er der sket?” Søren kigger op og fortæller Anne, hvad Lasse har sagt. Anne tager tøvende om Søren og siger ”Lasse synes ikke, du er dårlig til fodbold, han blev bare sur og kom til at sige noget dumt til dig.” Thomas har stået på afstand og observeret det hele. Han går hen imod de to og siger: ”Anne, jeg synes, det var rigtig flot, at du kunne se Søren var ked af det, og gik hen for at trøst ham. Var det ikke dejligt Søren?” Søren kigger op og siger smilende ”Jo, det var det. Tak Anne.” Anne smiler forlegent og kigger skiftende på Søren og Thomas. ”Kom, vil i med tilbage, vi skal til at lave aftensmad?” Siger Thomas. Anne og Søren rejser sig op og giver hinanden et kram. Senere på aftenen går Anne hen til Thomas og siger ”Thomas, nu tror jeg ikke Søren synes jeg er dum mere.”