Herfra går min verden

Jeg har været spejder i snart 14 år, nu er jeg blevet spejderleder og har været det i 2 år. For øjeblikket er det en ret stor gruppe, som jeg leder sammen med to andre. Største delen af gruppen er drenge kun 3 piger og alle er i aldersgruppen 10- 13. Da jeg startede som leder var gruppen meget lille og jeg var hovedansvarlig for de ugentlige møder og børnene var gode til at høre efter hvad der blev sagt. På det tidspunkt var hovedparten piger.

Som sagt er størstedelen af spejdergruppen drenge hvis fokus er mange steder på en gang. Min opgave den dag var at få dem til at sidde stille og snakke om et vigtigt emne i det at være spejder. Det var midt i januar og vores spejderhytte er en gammel lade. Vi satte en varmeblæser i gang

men der gik noget tid inden der var ordentlig varme til at sidde stille. Vi starter mødet som altid med at samle patruljerne udenfor, jeg gik indenfor og bandt i tørklæde om hoved for at spille en gammel forvirret dame.

Jeg råbte efter hjælp og spejderne løber ind til mig. Nogle af forvirret andre gør grin med det jeg har gang i, men alle har fokus på mig. Jeg spørger dem hvor jeg er flere gang men ingen svare, så spørger jeg hvad det er jeg har på, så er der én der reagere. En lyshåret dreng med briller siger grinende ”Du er på Låenhus og det er en spejderuniform, du har på.”. Jeg kigger rundt på de andre omkring mig, nogle nikker forsigtigt. ”Hvad er en spejder?” spørger jeg stadig som en gammel dame. Jeg tager hurtigt tørklædet af, rejser mig op og siger ”det er et rigtig godt spørgsmål, som vi skal have besvaret sammen. Så hvis i sætter jer på bordet og stolene så går vi i gang. Vi snakkede om alle de ting vi laver som spejder, og hvad de synes en god spejder er. Men i løbet af nogle minutter begyndte spejdernes fokus at ryge og de afbrød hinanden. Så jeg benyttede mig af en teknik jeg havde lært fra min folkeskole, jeg rakte min hånd i været og ventede, en efter en gentog spejderne mit eksempel og tyssede på dem som ikke gjorde det og når alle var stille kunne den spejder der havde ordet forsætte. Spejderne var virkelig gjorde til at tysse på hinanden og det er jeg overbevist om fungerede meget bedre end at vi ledere gør det.

Efter vi havde snakket om emnet rundede vi af med hvad jeg gik meget at blive god til som spejder og bad dem tænke over det samme. Min del var dermed afrundet og børnene kunne lege skattejagt med kort og kompas. Slut.