Manglende erfaring

 

Da jeg tidligere har arbejdet i en børnehave, vil jeg fortælle en historie derfra.

En efterårsdag hvor vi var på tur, skulle vi gå hen til en skov, der lå et stykke væk fra børnehaven. Vi havde fundet en rute hen over en græsplæne, så det var ikke nødvendigt for børnene at holde i hånd. Vi var tre voksne afsted med omkring 20 børn, hvilket var helt fint.

Da der ikke var nogen af børnene der holdt i hånd, blev der stor spredning på flokken. Jeg var bageste mand og min opgave var at få de sidste børn med. Det gik helt fint indtil, der var et af børnene, der ikke ville gå længere. (lade os bare kalde ham Martin).

 Jeg kunne ikke få ham til at gå med, og vidste fra tidligere ture, at hvis jeg skulle have ham med, skulle jeg bære ham. Jeg valgte bare at gå videre med den tanke, at han nok blev træt af at sidde alene på jorden og kikke.

Da jeg var kommet 100 meter længere væk, vendte jeg mig om i den tro, at Martin havde valgt at gå med. Til min overraskelse var han væk. Der begyndte tankerne at gå igennem mit hoved. Jeg råbte alt hvad jeg kunne til den næste pædagog og begyndte at løbe tilbage den vej, vi var kommet fra.

Da vi ikke var kommet så langt væk fra børnehaven, fandt jeg ham tæt derved. Jeg var på det tidspunkt blevet meget sur, fordi tankerne i mit hoved var kørt helt op over, hvad der kunne være sket med Martin. Så jeg gav han skæld ud og tog ham i armen og slæbte ham det korte stykke vej tilbage til børnehaven.

Jeg satte ham ind i huset, hvor jeg fortalte de andre pædagoger, hvad der var sket, men jeg var stadigvæk meget oprevet og havde svært ved at forklare mig. Jeg løb derefter tilbage til gruppen der var på tur og genoptog min opgave som bageste mand.